Nedenfor finder du de handelsvilkår, som gør sig gældende i forbindelse med brug af eller handel og betaling via www.RedApple.dk. Alle aftaler beskrevet nedenfor indgås på Dansk.
Definitioner
For at gøre de følgende betingelser nemmere at læse, så vil vi benytte to definitioner, når der refereres til følgende begreber:
"Red Apple" omfatter alle (web) sider, hvor hoveddomænet er www.redapple.dk.
"Selskabet" betyder CTN Handel IVS, hvilket er det selskab, som står for den daglige drift af Red Apple.
Om Red Apple
Alle priser hos Red Apple er inkl. moms, og eventuelle fragtomkostninger der måtte være i forbindelse med et køb af en given vare. Der tages forbehold for udsolgte eller udgåede produkter, trykfejl samt afgiftsændringer og anden force majure, som Selskabet ikke har indflydelse på, eller på anden måde ikke kan kontrollere.
Levering
Levering koster 29,00 DKK uden omdeling og 39 DKK med omdeling, uanset vægt, og varetages af Post Danmark. Fri fragt ved køb over 299,00 DKK. Ved fri fragt hos Red Apple forståes at prisen opgives inkl. et udlæg til Post Danmark for levering.
Levering af en vare bestilt hos Red Apple anses for sket, når du som køber har fået varen udleveret. Forsendelsen af varer fra Red Apple sker med Post Danmark, hvorved leveringstiden normalt er 1-2 arbejdsdage. Rettidig levering forudsætter at Post Danmark overholder dag-til-dag levering. Såfremt der måtte opstå forsinkelser eller lignende fra Post Danmarks side, så vil dette forsinke leverancen i forhold til den forventede leveringsdato.
Selskabet eller Red Apple kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Danmark. Ved udeblevne leverancer fremsender Selskabet selvfølgelig en ny leverance uden beregning.
Bemærk at leverancer til Bornholm og visse småøer ikke er omfattet af Post Danmarks målsætning om dag-til-dag levering. Forsendelser til disse områder kan i nogle tilfælde vare 2-3 dage.
Fortrydelsesret
Du har 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos Red Apple. Dvs. at du i op til 30 dage efter dit køb kan få pengene tilbage eller ombytte den vare du har købt. Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen.
Bemærk at fortrydelsesretten kun kan udnyttes, hvis den købte vare tilbageleveres i samme stand og mængde. Ved produkter til intim eller erotisk brug bortfalder fortrydelsesretten ved åbning af emballage pga. hygiejniske årsager.
Hvis du fortryder et køb, så har du to muligheder for at sende varen retur:
1) Du kan nægte at modtage varen, hvorefter Post Danmark vil returnere varen til os uden omkostninger for dig som kunde.
Eller
2) Du kan selv tilbagesende varen til følgende adresse:
Red Apple
Løkkensvej 126
9800 Hjørring
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os tilbage. Beløbet bliver overført til det kort du har betalt med eller på din bankkonto, når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen.
Den eneste omkostning du har når du fortryder et køb, er portoen til at sende varen tilbage til os.
Husk at du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen når du sender en pakke tilbage, og bemærk venligst at vi ikke modtager pakker der er sendt pr. efterkrav.
Reklamationsret
I henhold til købeloven, så har du selvfølgelig 24 måneders reklamtionsret når du handler hos Red Apple. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og ikke skyldes fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.
Du skal reklamere indenfor "rimelig tid" efter, at du har, eller burde have, opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler at du reklamerer så hurtigt som muligt, og gør du indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine fragtomkostninger (i et rimeligt omfang) til at sende varen retur til os.
Varen skal sendes til:
Red Apple
Løkkensvej 126
9800 Hjørring
Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet eller defektheden er så detaljeret som muligt. For at mindske ekspeditionstiden, så bedes du vedlægge et udfyldt RMA skema ved returnering. RMA skemaet finder du i den emballage, som du modtog varen i fra os. Bemærk også at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Sidst men ikke mindst, så husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Persondata
Ved køb hos Red Apple beder vi om følgende oplysninger:
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse
Vi foretager registreringen af dine oplysninger med det formål, at kunne behandle din ordre og levere varen til dig. Oplysningerne transmitteres og lagres elektronisk på ukrypteret form og gemmes i 5 år jf. bogføringsloven. Efter de 5 år slettes oplysningerne automatisk.
Ingen personlige oplysninger der registreres hos Red Apple bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjepart.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Ingen personlige oplysninger der registreres hos Red Apple bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjepart.
Direktøren og de ansatte hos Selskabet har adgang til de oplysninger der registreres om dig ved brugen af Red Apple. Den dataansvarlige hos Red Apple er Selskabet.
Som registreret bruger hos Red Apple har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Red Apple via kundeservice@redapple.dk.
Betaling
Hos Red Apple modtager vi betaling med følgende kort: Dankort, eDankort, VISA Dankort, VISA, Visa Electron, Mastercard, Maestro og JCB.
Du kan også betale med ViaBill. Læs mere her.
Betaler du et køb med betalingskort, så vil det pågældende beløb først blive trukket når vi afsender varen. Ved betaling med betalingskort krypteres dine betalingsoplysninger sikkert vha. den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Dette betyder at alle dine kortoplysninger er sikkert krypteret, og kun vil være synlige for PBS/Nets. Hverken Red Apple, Selskabet og dets ansatte, eller andre vil have adgang til dine kortoplysninger mens transaktionen finder sted.
Cookies
Hos Red Apple anvendes cookies med det formål at optimere Red Apple og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt og behageligt som muligt for dig som forbruger.
Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Hvordan afhænger af din browser.
Logstatistik
Vi benytter logstatistik hos Red Apple, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på Red Apple besøgende forlader siden mv.
Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere Red Apple og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt og behageligt som muligt for dig som forbruger.