Kurv (0,00 DKK)
Skrevet af Rikke Lund, 29-05-2014Som mand kan kvinder være meget svære at finde ud af, og deres signaler er ikke altid lige nemme at afkode. Hvad vil kvinder i virkeligheden gerne have? Herunder finder du 10 spørgsmål, som fyrer generelt gerne vil vide om kærlighed og kvinder.Hvad er den bedste måde at score en smuk kvinde på?Hvis du gerne vil være direkte, så sig det som det er: ”Jeg synes du ser skide sød ud, hvad hedder du?”. Der er ingen grund til at tænke for meget over, hvad du skal gå op og sige til hende. Det bliver nemt nogle kiksede kommentarer, som fyrer får brændt af, hvis de tænker for meget over det og forsøger at imponere.En anden strategi der kan virke på kvinder er, at du viser din interesse ved at kigge efter hende. Når hun kigger igen, så kigger du væk, men bliver ved at holde øje med hende. Hvis hun har set, du kigger, vil hun helt sikkert holde øje med, om du bliver ved. Viser du en lidt reserveret interesse i hende, vil hun ganske givet synes, at du er spændende. Du kan efter lidt flirt tage det første skridt og gå hen og snakke med hende. Hvilken strategi du vælger afhænger af, hvilken type kvinde det er. Derfor må du på afstand prøve at aflæse, hvilken strategi du skal bruge, selvom det godt kan gøre det en smule udfordrende ind imellem. Hvilken kropsdel tænder kvinder mest på ved mænd?Det er meget individuelt fra kvinde til kvinde, hvad de tænder på. Nogle kvinder kan godt lide helt tynde fyrer, andre er til muskuløse fyrer og nogle kvinder tænder mest på fyrer med lidt på sidebenene. Umiddelbart er der her nogle bud på, hvad kvinder først lægger mærke, eller tænder på, ved dig:1. Øjne 2. Brystkasse 3. Hænder 4. Biceps 5. Læber 6. Numse 7. Kæbeparti 8. Hår 9. Ryg 10. Sixpack 11. Penis 12. Skæg 13. Ben Er kvinder ligeglade med om vi barberer os for neden?Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, hvad hun vil have. Er hun lidt flippet, kan det godt være, at hun gerne vil have, at du ikke barberer dig forneden. Mange kvinder i dag er dog ikke ligeglade med, om du barbere dig for neden, da det ofte vil være i vejen for eksperimenter i soveværelset.Mange kvinder mener også, at det kommer an på, hvem manden er. Er han lidt snusket, har rodet hår, tatoveringer og et stort skæg, så kan det godt virke forkert, hvis han er helt glat forneden. Ligeledes vil det virke malplaceret med hår forneden på en nyvasket fyr i nystrøget skjorte, med håret tilbage og nybarberet skæg. Tænk lidt over, hvilken type du er, og hvad du udtrykker, inden du tager skraberen i brug. Det tager trods alt lidt tid, inden håret kommer tilbage. Hvorfor vil min eks-kæreste gerne være venner med mig?Kvinder kan godt have svært ved at slippe den kontrol, de havde over dit liv, da i var kærester. Derfor kan det ofte være svært for hende ikke at have kontrol over, hvad du render og laver. Ved at forblive venner med dig, og dermed være tæt på dig og dit liv, kan hun på den måde følge med i, hvad der foregår.Ligegyldigt hvem der har gjort det forbi, er hun interesseret i at vide, om du dater en ny, og hvem det er. Er det hende, der har slået op, og du derefter har gjort det klart, at du gerne vil have hende tilbage, skal du passe på med ikke at blive udnyttet. Brug din viden om den type hun er, og vurder ud fra det, hvad motivet med jeres tætte venskab er. I nogle tilfælde har du måske været hendes bedste ven, og hun føler sig derfor tryg i dit selskab. Det kan ofte være god grund til at bevare et godt venskab. På den måde kan i fortsat hjælpe og vejlede hinanden, som hun gør med hendes andre kammerater. Hvordan kan jeg få min kæreste til at være mere eventyrlysten i sengen?Det er ganske enkelt. Snak med hende og spørg ind til fantasier, som hun gerne vil udleve. Alle kvinder har fantasier, som de jævnligt læser om i blade eller snakker med deres veninder om.Det er godt at starte ud med noget, som hun har lyst til at prøve, og føler sig tryg ved. Hvis i har succes med det, så vil det øge chancen for, at hun bliver tændt af idéen om at eksperimentere. Er hun tændt af denne idé, så kommer eventyrlysten helt af sig selv, og så vil du efterfølgende have mulighed for at foreslå, nogle af de fantasier som du selv har. Hvordan imponerer jeg bedst en kvinde på første date?Regel nummer et er altid at komme til tiden. Gerne lidt før hende. Dernæst, så elsker kvinder, og mænd for den sags skyld, at snakke om sig selv. Af den grund er det vigtigt, at du interesserer dig for hende, og spørger ind til hende og hendes liv. Det er samtidig en god måde at finde noget at snakke om, da du vil finde ud af, om i har noget tilfælles, som du evt. kan bygge videre på. At spørge ind til hende, og interesere dig for hendes liv, vil give hende en overbevisning om, at der er kemi mellem jer.Når du vil give et godt førstehåndsindtryk, så er det vigtigste, at i ikke keder jer. Det hjælper ovenstående dig godt på vej med, men du kan sagtens gøre mere for at imponere hende. Planlæg fx en spændende date, i stedet for at tage hende med på restaurant efterfulgt af film i biografen. Find på en sjov aktivitet, der giver jer mulighed for at have det sjovt, snakke og ikke mindst lære hinanden at kende – det skader ikke, at i begge kommer lidt ud af hver jeres komfortzone. I kunne eksempelvis dyrke sport, spise et utraditionelt sted eller tage til en koncert eller anden kulturel oplevelse. Er du typen, der har det svært med at holde snakken i gang, så kan du sagtens invitere hende på drinks efter maden. Det kan være et godt middel til at løsne lidt op og få sat gang i snakken. Vælg dog et sted, hvor stemningen er intim og hyggelig, så man i ikke behøver råbe ad hinanden for at holde snakken i gang. Hvor lang tid skal der gå, inden jeg ringer til en kvinde, efter jeg har fået hendes nummer?Mange kvinder vil gerne have det, de ikke kan få. Sådan er det bare. Har hun givet dig sit telefonnummer, så er det højest sandsynligt fordi, hun er interesseret i dig. Men, hvis du er for hurtig i starten, vil hun begynde at tage dig for givet. Måske vil hun endda finde dig anmassende og af den grund hurtigt miste interessen. Du bliver nødt til at spille lidt ”hard to get”. Der sker ikke noget ved at lade hende vente et par dage, før du tager kontakt. Det er også en god idé ikke at ringe som det første, da du let kan sende nogle uønsket signaler. Det er bedre at starte samtalen op ved at skrive en sms til hende. På den måde virker du ikke for ivrig. Tommelfingerreglen er, at du skal vente med at afsløre din begejstring for hende, indtil i har skrevet sammen i et stykke tid.Hvordan kan jeg vide om hun er vild med mig eller bare er sød over for mig?Det er ofte nemt at finde ud af, om en kvinde er vild med dig eller ej. Hun vil som regel virke meget interesseret ved at skrive til dig hele tiden. Du vil slet ikke være i tvivl, hvis en kvinde er vild med dig. Er hun derimod bare sød overfor dig, er det dig, der altid skal tage kontakt til hende. Hvis du oplever, at hun bare svarer på dine spørgsmål, er det kun noget, hun gør for at være sød og høflig. Hvis hun derimod også spørger ind til dig, og giver lige så meget igen, når du skriver, er der en god chance for, at hun er vild med dig. Igen er det meget individuelt fra kvinde til kvinde. Nogle kvinder er mere direkte end andre, men i store træk burde du kunne fornemme, om hun bare er sød ved dig, eller om der ligger mere i det.Hvorfor kan jeg ikke give min kæreste orgasme, når vi har sex?Ofte har det ikke noget med dig at gøre. 60-80% af orgasmen skal kvinden selv hjælpe til med at opnå, men i er selvfølgelig to om det, og du kan sagtens gøre det lettere for jer begge.Du skal blot snakke med hende om, hvad hun godt kan lide, hvilke stillinger der er gode for hende, og hvad der tænder hendes tanker. Jo mere i snakker om, hvad i hver især føler under sex, jo bedre bliver det for jer begge, og chancen for en orgasme stiger dermed. Snakken vil give dig en langt bedre fornemmelse af, hvilken retning du skal i, for at gøre din del af arbejdet. Hvad gør jeg hvis jeg er havnet i den såkaldte ”friendzone”?Det kan godt være svært at komme ud af den såkaldte ”friendzone”. Hvis ikke hun tidligere har været interesseret i mere med dig, end det at være venner, befinder du dig højst sandsynligt allerede i hendes ”friendzone”. Der kan være lang vej ud af denne, da det ofte er svært for hende at ændre sit syn på dig, som den gode ven du er.Der er også den mulighed, at i er kommet så tæt på hinanden gennem jeres venskab, at hun bliver forelsket i dig. Her går det helt af sig selv. Det handler for dig om at bevise overfor hende, hvor du gerne vil hen med det. Så kan hun nemlig derfra tage det næste skridt. Det er vigtigt at give hende hints om din intention. Forkæl og komplimenter hende, som en flirt ville gøre det. Hun vil helt sikkert vide hvad du mener , og kan derefter tage stilling til, om det er en vej, hun også har lyst til at gå. |