Kurv (0,00 DKK)
Skrevet af Rikke Lund, 26-08-2015Han fortæller sex historier om sin eksIngen grund til panik! Vi kvinder er oftest værre end mænd, når det kommer til, at sladre til veninder om manden i vores liv. Mænd derimod holder oftere tæt omkring den kvinde, de dater, eller er kærester med. Det skyldes, at mænd er meget mere jaloux anlagt end kvinder, og de har derfor ikke lyst til at dele dig med nogen. De ønsker derfor heller ikke, at deres venner skal fantasere om, hvordan deres kæreste ser ud uden tøj på eller for den sags skyld, hvordan hun er i sengen. Ind imellem har mænd dog behov for at prale lidt, hvis emnet sex kommer på banen, og fortæller derfor ofte gamle sex historier om eks-kærester. Det gør de ikke fordi de render rundt, og tænker på at have sex med eks-kæresten, men fordi de er mænd, og derfor ved, hvordan deres venner ville tænke og reagere, hvis de var bekendt med sexhistorier om deres kæreste. Det ville give dem en mulighed for at tænke upassende ting om dig og måske have en grund til at flirte med dig, hvilket din mand temmelig sikkert ikke er interesseret i.Han synes din veninde er lækkerMænd er mænd, og det kan de ikke rende fra. Du kan derfor godt regne med, at han synes din fjende, din veninde, din kollega, din søster, og så videre er lækre. Det betyder ikke, at han har tænkt sig at lægge an på dem eller gøre mere ved det. Hvis du har nogle attraktive venner, er det helt normalt, at han højest sandsynligt har et billede i hovedet af, hvordan de ser ud uden tøj på. Det er lige præcis grunden til, at din mand ikke frivilligt udleverer sexhistorier om dig til sine venner som nævnt ovenfor. Han ved, hvordan han selv tænker, og stoler ikke nok på sine kammerater til, at de ville være anstændige nok til ikke at reagere på den slags informationer.Han bruger dine produkterDet kan skyldes, at han skal bruge shampoo og din dyre parabene- og silikone fri hårshampoo, der giver glansfuldt prinsessehår, står forrest på hylden. Han kan også finde på at bruge din øjencreme eller ansigtscreme. Det kan være, hvis han har tømmermænd og ser træt ud, eller fordi han synes den dufter godt. Det er ikke noget, du får ham til at indrømme, men mange mænd er mere forfængelige end de vil stå ved. Det skyldes, at de ønsker, at vi skal tænke og betragte dem som maskuline, naturlige, flotte og sexet mænd, og hvor maskulint er det lige at købe hårprodukter og cremer?Der er meget han ikke ved hvordan man gørHar du eksempelvis nogen sinde set ham skifte et dæk på bilen eller hænge en hylde op? Har du overhovedet så meget som set ham banke et søm i en væg? Så ved han måske slet ikke, hvordan man gør det. Nu er det desværre ikke sådan, at de uddeler instruktionsbogen ’maskulinitet’ med penisser ved fødslen. Derfor skal du passe på med at forlange, at han kan finde ud af alt, hvad du opfatter som maskulint. Fanger du ham nu i, at der er noget, han ikke kan finde ud af, så sørg for at give ham indtrykket af, at du er ligeglad, og at det er helt okay. Det er her, du kan stjæle alt, hvad der hedder selvtillid og maskulinitet fra ham, og det er der forhåbentligt ingen, der ønsker for deres mænd.Han er usikker omkring sin kropDet kan godt være, at han joker med hans 30-pack, og har en selvtillid, der gør ham 2 meter høj uden hat, selvom han kun er 170 cm. Han praler sikkert også med størrelsen på hans penis, men alt dette gør mænd, fordi de ved, at de har noget ved sig selv, der gør dem usikre. Derfor prøver de at lægge vægt på alt det, de har og kan være stolte af og glemmer på den måde lykkeligt alt det, de ikke har og kan. De har brug for, at du bekræfter dem i, hvor dejlige de er for at beholde deres selvtillid og blive ved med at føle, at de er noget. I det mindste at de er noget i dine øjne!Han kan godt lide kærlighedsfilmLige meget hvor meget de brokker sig over det og påstår, at de bliver tvunget til at se filmene, er der mange mænd, der faktisk godt kan lide kærlighedsfilm. Det er igen noget, de føler, der påvirker deres maskulinitet, hvis de indrømmer det. De vil fremstå som nogle hårde bananer, der aldrig græder, men som trøster og tager sig af dig. Så selvom du godt ved, at han ikke har noget imod at se de film du gerne vil, så lad ham blive i troen om at du tror, at han kun kan lide actionfilm med Arnold Schwarzenegger, hurtige biler, ild og pistoler.Han onanere mere end du vedLige meget hvor meget sex mænd får, onanere de stadig regelmæssigt, og vil altid gøre det. Det har ikke noget med dig at gøre, det ligger bare til deres natur, at de onanerer, selvom de får nok sex. Spørger du ham, vil han altid sige, at han aldrig onanerer eller for den sags skyld ser porno. Lad være med at stille dig på bagben over det, for du finder ikke en mand, der ikke gør det. Det er noget, du må lære at acceptere og leve med for, hvorfor smide en mand ud af den grund, når den næste i køen også vil have den ”last”. Lær at leve med det og lad ham have den hemmelighed uden at brokke dig, for det får du absolut intet ud af. Mænd er mænd, og det bliver de/I ved med at være! |