Bliv bedre til at lytte til din partner

Skrevet af Rikke Lund, 23-06-2015 Vi kan vidst alle sammen bruge en lille reminder, når det kommer til at holde fokus, når andre mennesker snakker. Vi kan ikke gøre for det, men vi er skabt således, at vi synes, at det er mest interessant, når vi selv snakker. I et forhold er det meget vigtigt, at lytte til hinanden og interessere sig, lige meget hvad der bliver sagt. Det er ikke altid lige nemt, men her får du 4 nyttige råd til at gøre dit bedste for at blive bedre til at lytte, eller i hvert fald fremstå lydhør og interesseret. Næste gang din kæreste begynder at plapre  om sin dumme kollega eller et alvorligt problem i familien, så læs følgende råd! Det vil give dig bonuspoint på kærestekontoen! 

Vær til stede i nuet!

Undgå at fortælle en joke eller lave et sidespring over til helt andre emner. Har han talt i længere tid, og du gerne vil til at have klarlagt, hvad pointen er, så prøv at starte med sætninger som, ”så det du mener er..”. På den måde kan du tilføje interesse i samtalen, og han kan derefter belyse områder, hvor du måske ikke helt har hørt efter.

Udsæt samtalen i 5 minutter i stedet for at være uopmærksom

Hvis du er midt i noget, og din kæreste vil snakke med dig imens, så kan du nemt misse vigtige steder eller pointer i historien. Sig derfor til ham “kan du lige give mig 5 minutter, så jeg kan give dig min fulde opmærksomhed”. Det viser, at du er interesseret i hans historie, og at du derfor gerne vil vente til, at du ikke er i gang med noget andet. Det viser også, at du i andre situationer aldrig bare står og nikker, når han snakker, men har interesse i det han fortæller, og rigtig gerne vil have det hele med.

Prøv ikke at få din pointe frem I hans historie

Før du begynder den helt store tale om, hvad du synes, inden han nærmest er færdig med at fortælle sin historie, skal du først sikre dig, at han overhovedet ønsker din mening om det, han lige har fortalt dig. Det vil sige at ja (!), nogle gange skal du bare lytte og give ham ret. Især i situationer, hvor du kan fornemme, at han egentligt bare har brug for din støtte.

Du kan i nogle tilfælde -hvis han på en måde lader historien åben fordi han netop søger svar på noget – spørge: “vil du høre min mening?”. Siger han ja, så fortæl ham din mening alt efter, hvad du kan fornemme er det bedste. Siger han derimod nej, så bare fortæl ham, at du sætter pris på, at han fortalte dig om det! 

Hvis din kæreste vil fortælle dig ting, skal du være taknemlig. På den måde ved du, at han har lyst til det igen en anden gang, og i hvert fald ikke skjuler noget for dig, fordi han er bange for at fortælle dig ting.

Bevar øjenkontakt!

Det er meget vigtigt, at du har øjenkontakt med ham, når han fortæller noget, som virker til at gå ham på. Signaler, at du er 100% fokuseret og interesseret i det, han fortæller dig. Lad være med at kigge ud af vinduet eller på din telefon, og prøv om du kan lade være med at gabe. Det betaler sig, at lytte til din partner. Han vil helt sikkert bemærke det, og sætte pris på det! 
Bonbons Rose Petals Explosion Rosenblade
  På lager 
79,00 DKK
Antal varer: 1